TILMELD NYHEDSBREV

 

Velkommen til HUNDE-EJER-TRÆNING
hos ELIN B

 


Nye 6-ugers kurser starter d.20.august.

 

Du skal deltage hver gang, så gruppen af hunde lærer hinanden at kende.

MANDAG      NIVÅ              Nivådal, 2990 Nivå. For enden af vejen ved legepladsen.

 


TIRSDAG      GILLELEJE   Bøgebakken 19, 3250 Gilleleje. Plænen foran Gillelejehallen.

 


ONSDAG       HØRSHOLM  P-pladsen foran kirken ( Ikke nede ved selve kirken)         

 


TORSDAG    ÅLSGÅRDE  Falkenbergvej 17, 3140 Ålsgårde. Grusbanen bag tennisbanerne.
          

 


LØRDAG       HELSINGØR Ved bordet ved betalingsparkeringen til Kronborg.

 


SØNDAG       SNEKKERSTEN Vi mødes på Tjørnevej – 1. vej til højre – P-plads.

 

Hverdage

 

Kl. 17-17.50 hvalpe fra 2-8 mdr.

 

Kl. 18-18.50 (Ung)hunde fra 9 mdr.

 

Weekend

 

Kl. 11.00-11.50 hvalpe fra 2-8 mdr.

 

Kl. 12.00-12.50 (ung) hunde fra 9.mdr.

TILMELDING
Du tilmelder dig ved at sende en sms til 29 72 82 36 med info om dig selv og din hund og hvilket hold du vil starte på. Hvis du vil gå i Gilleleje skal du tilmelde dig hos LOF Gilleleje.

BETALING På mobilepay eller kontant. Kr. 695 for 6 ugers træning. Husk at tilmelde dig bonusordningen på din Mobile pay app så får du 10 % rabat ved næste tilmelding. Du kan også betale kontant den første gang du møder.

 

BEMÆRK: Jeg giver ikke kontingentet tilbage, når du har betalt. Hvis du eller din hund bliver langtidssyg, kan du starte forfra på et kommende kursus. Hvis din hund kommer i løbetid, deltager du uden hund og så træner du din hund hjemme. Løbetid varer i 3-4 uger se www.ElinB.dk under Løbetidens glæder.

INDHOLD: Jeg lægger focus på socialisering og læring gennem legende øvelser. Jeg lærer dig at kalde din hund til dig, når du møder andre hunde og at træne lydighed og jeg lærer dig at aflæse hundens sprog og kontaktmønster. Vi træner også miljøtræning og forskelligt underlag i kurset.

 

Hver gang fortæller jeg om håndtering af forskellige adfærdsproblemer og konfliktsituationer.

 

KRAV TIL DIG: Du er sød og rar mod din hund, godt gående og godt hørende. Du skal have tegnet en hundeansvarsforsikring inden hvalpen er 4. mdr.


ØVELSERNE I KURSET (T står for teorioplæg)

 

1. gang Stabilt indkald HER, PLADS (rundt om dig) og kontaktøvelser KIG. T: konfliktmønstre

 

2. gang Lineføring m. KIG og PLADS. POTE HØJRE/POTE VENSTRE. T aflæsning af hundesprog

 

3. gang SIT, DÆK, STÅ, SIT både adskilt og i en serie. BLIV i Sit. Bliv i dæk. Bliv i stå. Miljøtur

 

4. gang STOP ved gang og løb. Søgeøvelser i felt (PLADS repetition)T aflæsning af kontaktmønstre

 

5. gang Fri ved fod med PLADS. Søgeøvelser til fremadsendelse T: adfærdsproblemer/afhjælpning

 

6. gang JA/NEJ. Repetion af alle øvelserne.

 

METODE: Træningsmetoden bygger på hundens lyst til at samarbejde frivilligt gennem belønning med godbidder, glad ros og aktivt kropssprog. Du rykker derfor ikke i linen – bruger den stort set ikke - den er ”usynlig”. Du trækker din hund på ”PLADS” med godbidder i næsen (shaping). Belønning er derfor meget vigtigt. Jeg anbefaler ost som ”trækkemiddel”. Du må ikke tabe noget!

 

DIN FORBEREDELSE FØR TRÆNING: Din hund må IKKE HAVE SPIST OG MOTIONERET de sidste 4 timer før træningen, da en fyldt mave kan føre til mavevending (død). Du skal lufte din hund i maks. 5 min før du tager afsted. Hvis hunden er for træt, når du kommer til træning, kan den ikke indlære. Den må ikke have spist, fordi en mæt hund ikke har nogen motivation for at træne.

 

LØBETID: Hvis din hund er i løbetid, må den ikke deltage i 3 uger fra 1.ste blødningsdag. Du deltager uden hund og lærer de nye øvelser ved at kigge på de andre og så går du hjem og træner din hund.

 

KRAV TIL DIT UDSTYR: Hunden skal have et bredt halsbånd på og en træningsline (karabinhage i begge ender). Medbring: godbidder svarende til et måltid og høm-høm-poser. Det er ikke tilladt at bruge fleks liner, kvælerhalsbånd, seler og godbidder der smuldrer.

 

GODBIDDER: Du kan bruge hundens normale mad til at træne med. (Et godt foder indeholder over 80 % kød. Jeg anbefaler Orijen). Du skal tjekke hjemmefra, at hunden følger interesseret efter din godbid. Hvis den er uinteresseret er godbidden enten af for dårlig kvalitet (indeholder mel) eller hunden er for mæt: Så må du sulte den et døgns tid før træning. Ellers får du ikke maksimalt udbytte af dit kursus.

 

AFLYSNING: Hvis du ikke kan deltage i træningen, bedes du sende et afbud på en sms til mig på 29728236 senest en time tid før kursusstart.

 

Tilmeld dig Facebookgruppen "ElinB hunde-ejer-træning og adfærdsretning". Der kan du se mine eventuelle aflysninger, fotos og film fra træningen og meget andet.

 

MINE FACEBOOKGRUPPER:

 

ElinB hundeejertræning og adfærd – gode råd til alle med hunde – opdateres dagligt med links og videoer

 

ElinB hvalpekassen – alt om når jeg har hvalpe og gode råd til hvalpeejere – opdateres dagligt med links og videoer

 

ElinB hunde med på rejse til Spanien – her kan du stille spørgsmål til hvordan du kan rejse med din hund

 

ElinB ulveoplysningscenteret – alt om ulves adfærd

 

ElinB Bliv sukkerfri på 4 dage

 

Elin Bjartmarz – privat side

 

ANBEFALING
Mette Scott Becher, Hornbæk med Bichon Havanese ”Arthur”: ”Elin er en alfa-hun(d) i sig selv. Hun har et mægtigt overblik, er rooolig, har god tålmodighed med sine menneskekursister og giver små tricks der går store forskelle. Og så elsker hun vist bare hunde. Superdygtig, nede-på-jorden og SØD hundeejertræner - vi blir` så gode hos dig, Elin.” 

 

TLF.+45 29728236 SKIBSTRUPVEJ 31 3140 ÅLSGÅRDE Add-To-TomTomTILFØJ TIL TOMTOM