TILMELD NYHEDSBREV
 
 
Loven mod muskelhunde bygger bl.a. på en lille politirapport fra Ishøj. Et nyt speciale tegner et unikt billede af politikere, der lovgiver på et løst grundlag udelukkende ud fra mediernes dækning og befolkningens frygt – og uden hensyn til fakta.
 
Både store og små hunde af racen Amerikansk staffordshire terrier, kaldet Amstaff, blev i 2010 forbudt i Danmark sammen alle hunde inden for 12 andre racer. Flere racer bliver formentlig forbudt inden for de næste par år. (Foto: cynoclub)

»TO MUSKELHUNDE GIK AMOK: De ville dræbe Sille og Ronja!«

»Bidt halvt ihjel!«

»Muskelhund dræbte lille Chico!«

Du har uden tvivl hørt nogle af de vilde historier om lemlæstede og dræbte ofre for muskelhunde, om det er så er børn, voksne eller andre hunde.

Især i 2009 og 2010 boblede mediegryden over med rædselsfulde beretninger, og da det samtidig virkede som om, der bare kom flere og flere muskelhunde til, skred politikerne ind og forbød 13 hunderacer.

Loven kan pilles totalt fra hinanden

På overfladen virker det som en fornuftig beslutning at indføre et forbud. Når farlige kamphunde bider løs i gaderne, giver det jo mening at fjerne dem, så vi alle sammen kan gå i fred.

Fakta

Den nye hundelov trådte i kraft 1. juli 2010 med tre måneders tilbagevirkende kraft.

Den forbyder avl og ejerskab af 13 hunderacer:

1) Pitbull terrier
2) Tosa inu
3) Amerikansk staffordshire terrier
4) Fila brasileiro
5) Dogo argentino
6) Amerikansk bulldog
7) Boerboel
8) Kangal
9) Centralasiatisk ovtcharka
10) Kaukasisk ovtcharka
11) Sydrussisk ovtcharka
12) Tornjak
13) Sarplaninac

Men når man kigger nærmere på de argumenter og den viden, som ligger til grund for forbuddet, fordufter logikken så hurtigt som en kåd tæve i løbetid.

Sådan lyder det fra Cecilie Thorslund, der som den første har dykket ned i baggrunden for hundeloven og har beskrevet sine spektakulære opdagelser i et speciale, bedømt til topkarakteren 12.

»Regeringen har brudt med 80 års tradition inden for hundelovgivning ved at droppe dokumentation. Hvis man kigger på de saglige argumenter, kan man pille loven fuldstændigt fra hinanden. Det har været vigtigere at vise handlekraft, end at sørge for, at man traf beslutninger på et ordentligt grundlag,« konkluderer Cecilie Thorslund, der har lavet sit speciale på Socialvidenskab ved Roskilde Universitet (RUC).

Andre lande har droppet hundelov pga. ringe effekt

Cecilie Thorslund hæfter sig ved tre punkter:

  1. De 13 racer af muskelhunde – med Pitbull terrier og Amerikansk staffordshire terrier (Amstaff) som de mest kendte – tegner sig kun for 6 procent af de 5.000 hundebid, som årligt bliver registreret i Danmark. Til sammenligning står schæfere, rottweilere og gravhunde for i alt 78 procent.
     
  2. I Holland, Skotland og Italien har man haft en tilsvarende lov mod de største og stærkeste hunde. Erfaringerne fra de tre lande viser, at man hverken begrænser antallet af bid, får færre alvorlige ulykker eller for den sags skyld gør befolkningen mere tryg med et forbud.
     
  3. De tre lande har endda valgt at ophæve loven igen, fordi den ikke har haft nogen effekt.

»Og ud fra det jeg har set, er der ingen grund til at tro, at forbuddet skulle have en større effekt i Danmark,« bemærker Cecilie Thorslund.

En sporhund går på jagt...

Et af de værste eksempler på sløseri i lovgivningen knytter sig til et særligt tal, som stadig bliver refereret ivrigt i debatten om muskel- og kamphunde.

Ifølge mange medier – og grundlaget for hundeloven fra 2010 – gemmer Danmark på 20.000 af de upopulære hunde.

Men i Danmark er langt fra alle hunde registreret, så hvor stammer tallet fra?

Cecilie Thorslund besluttede sig for at stikke snuden i sporet og via aktindsigt snuse sig vej tilbage til den oprindelige kilde.

Ishøj kommer i fokus

Det viser sig, at tallet stammer fra DR, som har fået det af Dansk Kennel Klub.

Kennelklubben har skelet til den eneste kendte optælling fra Ishøj, hvor det lokale politi over to dage lavede et forsøg med at stoppe mennesker på gaden med en hund, som »så farlig ud« - især hunde af de 13 racer, som nu er forbudt – for at undersøge, om hunden var registreret.

I alt blev 54 hunde undersøgt. Kun hver fjerde hund var registreret hos Dansk Hunderegister.

Vildt regnestykke sætter tal på muskelhunde

Fakta

Schæferhunden var faktisk en central del af den politiske debat, fordi den populære hund tegner sig for 1/3 af alle bid fra registrerede hunderacer herhjemme. Det svarer procentvis til en større andel end f.eks. Pitbull. Ifølge Cecilie Thorslund reddede schæferen sig fri af hundeloven, fordi politiet benytter den som tjenestehund.

Erfaringerne fra den lille tilfældige undersøgelse i Ishøj bruger Dansk Kennel Klub, da klubben over for DR skal anslå antallet af muskelhunde i hele landet.

Tanken er ifølge Cecilie Thorslund, at når kun ¼ af hundene i Ishøj er registreret, så kan man bare tage antallet af registrerede hunde hos Dansk Hunderegister og gange det med fire; så får man antallet af hunde i hele landet.

Så tænkt, så gjort: I 2009 havde Dansk Hunderegister omkring 6.000 muskelhunde i protokollerne. Det tal blev ganget op til 24.000. For dog at sætte tallet lidt konservativt, runder kennelklubben ned til 20.000.

Tallet er siden blevet refereret hyppigt i medierne – men langt værre: Det er blevet brugt som argument i en betænkning, der er grundlaget for loven mod muskel- og kamphunde.

»Den lillebitte politirapport bliver pludselig til et stort og bærende argument for loven, fordi så mange hunde kan skabe mange problemer. Men ingen sætter på noget tidspunkt spørgsmålstegn ved tallet, og der er ingen reference til yderligere undersøgelser i betænkningen,« forklarer Cecilie Thorslund, som bl.a. har analyseret udskrifter af alle de politiske diskussioner og af kommunikationen med organisationer, som var med i beslutningsprocessen.

Politirapport er »absurd« dårlig kilde

Ishøj er på grund af mange indvandrere og socialt dårligt stillede mennesker næppe en repræsentativ kommune for hele landet.

citatJeg opdagede historien bag de 20.000 muskelhunde, fordi jeg ved et tilfælde spurgte Dansk Kennel Klub, hvor de havde deres tal fra og siden søgte aktindsigt i politirapporten.
- Cecilie Thorslund

Men selv hvis tallene fra den tilfældigt udførte politirapport virkelig kunne sige noget om resten af landet, ville den ifølge Cecilie Thorslund stadig være usikker at læne sig opad.

»Jeg vil mene, at politirapporten er en næsten absurd kilde på grund af sine racistiske formuleringer og tilfældige oplysninger som f.eks., at hunden er ’potensforlængere’ og ejet af ’personer med anden etnisk baggrund end dansk eller andre personer med ringe selvværd’. Den er med andre ord ikke helt objektiv.«

»Jeg blev faktisk forskrækket over, at der kunne være så dårlig dokumentation for noget så vigtigt som en lov, der berører tusindvis af mennesker og hunde, og det er bare ét eksempel på det manglende vidensgrundlag i hele denne her proces,« siger Cecilie Thorslund.

Politiet i Ishøj bemærkede i øvrigt ved samtlige møder i Ishøjs gader, at ejeren tilsyneladende havde kontrol over sin hund.

Stor modstand mod hundeloven

Cecilie Thorslund understreger, at Dansk Kennel Klub er imod forbuddet mod de 13 hunderacer. Det samme gælder alle de andre organisationer og interessenter, som blev hørt.

Modstanden var massiv, fordi alt tyder på, at ejeren i den modsatte ende af hundesnoren har afgørende indflydelse på hundens temperament. Og det nytter jo ikke noget at forbyde særlige hunderacer, hvis ejerne bare kan købe nogle andre hunde og gøre dem lige så vilde.

Fakta

Allerede i 1991 blev 2 af de 13 hunderacer – Tosa og Pitbull Terrier – forbudt i Danmark efter en lignende debat i offentligheden. Forbuddet har tilsyneladende ikke haft nogen effekt på antallet af bid eller frygten for muskelhunde.

Til specialet har Cecilie Thorslund interviewet flere mennesker med en forkærlighed for muskelhunde. Alle er imod loven, og flere af dem fortæller, at de vil omgå den, enten ved illegalt at købe ulovlige hunde, f.eks. i udlandet, eller ved selv at avle hvalpe med racer, de holder af.

De få, men illustrative, interview løfter en flig af sløret for, hvorfor tidligere forbud herhjemme og i udlandet har haft ringe effekt, og sådan nogle input kunne politikerne have brugt, da de traf beslutning om at indføre et forbud.

Eksperterne blev overhørt

Politikerne valgte den modsatte vej og overhørte eksperternes råd om f.eks. at indføre et kørekort – krav – til hundeejere. I stedet lød beskeden til medlemmerne af hundeudvalget, herunder Dansk Kennel Klub, Rigspolitiet og Dyrenes Beskyttelse:

Skaf os en liste med de hunde, vi helst skal forbyde.

»Det er en trist misforståelse hos mange, at hundeudvalget selv har ønsket et forbud, for det var faktisk noget, det blev tvunget til. I betænkningen lægger medlemmerne stor vægt på, at de synes, det er en dårlig idé, men når politikerne vil have alternativer, så ridser de selvfølgelig sådan nogle op.«

»Regeringens melding til udvalget viser, at den allerede havde besluttet, hvad der skulle ske, før udvalget havde gjort sit arbejde, og det er endnu en årsag til, at jeg tolker denne her sag som ren signalpolitik fra regeringens side. Det gælder om at vise, at man handler. Men man handler altså ud fra frygt og ikke ud fra fakta,« understreger Cecilie Thorslund.

Christian 7. lod sig påvirke af erektion
citatJeg kan godt forstå politikernes frustrationer. Læser man betænkningerne bag loven, er det her så stort og komplekst, fordi det også handler om ejerne af hundene – så hvad skal man gøre? Derfor er det logisk, at man vælger at skære igennem. Men man bør skære igennem på et ordentligt grundlag.
- Cecilie Thorslund

Politikerne kan om ikke andet glæde sig over at være i samme båd som store regenter i dansk historie.

Den hårdtarbejdende Cecilie Thorslund har oven i alt det andet papirarbejde været i Rigsarkivet for at finde ud af, hvordan vi historisk set har betragtet hunde og lovgivet imod dem.

Hun nævner et eksempel fra 1769, hvor kong Christian 7. med en forordning krævede, at alle hunde ville blive aflivet, hvis de ikke blev holdt i snor.

En enkelt hændelse hos en anerkendt læge havde nemlig fået det gode borgerskab op af stolene. En ung patient med hundegalskab var troppet op med store lidelser, kun iført et lagen. Og under lagnet: et ordentligt, erigeret lem, der forargede alle andre respektable patienter i venteværelset.

Man vidste allerede dengang, at hundegalskab primært kom fra flagermus og rotter, men fordi den unge patient fik så meget opmærksomhed for den amoralske rejsning i offentligt rum, måtte kongen tydeligt skride til handling.

»Christian 7. afskrev al viden og dokumentation om hundegalskab og indførte et forbud for at tækkes offentligheden, og politikerne gør fuldstændigt det samme i dag. Denne her sag handler om muskelhunde, men det formentlig kunne lige så godt handle om burkaer, fængselsstraffe eller alt muligt andet,« bemærker Cecilie Thorslund.

Dobbelt så mange racer under observation

Hundeloven skal evalueres efter tre år. Det ligger allerede i luften, at den skal omfatte endnu flere hunderacer. 12 racer er allerede sat under særlig observation og kan blive omfattet af en senere lov:

  • Anatolsk hyrdehund
  • Bullmastiff
  • Cane corso italiano
  • Cao fila de sao Miguel
  • Dogo canario
  • Iberisk dogge
  • Maremma
  • Mastin espanol
  • Mastino napoletano
  • Polski owczarek podhalanski
  • Rottweiler
  • Staffordshire bull terrier

Listen kan ifølge Justitsministeriet senere blive udvidet til flere racer.

 
 
 
 
Jeg mangler stadig at få

Jeg mangler stadig at få oplyst, hvor hun har tallene fra. Og så vil jeg da rigtig gerne læse opgaven, så jeg selv kan vurdere, hvor lødig den er. Den slags skal man ikke overlade til andre, hvis man selv kan.

Hund eller ejer

"De 13 racer af muskelhunde – med Pitbull terrier og Amerikansk staffordshire terrier (Amstaff) som de mest kendte – tegner sig kun for 6 procent af de 5.000 hundebid, som årligt bliver registreret i Danmark. Til sammenligning står schæfere, rottweilere og gravhunde for i alt 78 procent."

Som Randi Stegmann allerede er gjort opmærksom på, siger forholdet 6% kun noget væsentligt, hvis man kender antallet af hunde af de forskellige racer.

Det er indlysende, at hvis schæfere, rottweilere og gravhunde fx udgør 79% af alle hunde, bider de sjældnere end gennemsnittet, udgør de 77%, bider de oftere.

Et andet og nok alvorligere perspektiv er - ikke antallet af hundebid - men derimod bidets skadevirkninger.

Jeg udfordrer til en lille konkurrence: Jeg tilbyder at lade mig bide 10 gange af en gnaven gravhund, mod at du lader dig bide 8 gange af en gnaven såkaldt "muskelhund", lad os sige en Pitbull Terrier - any takers?

En helt anden ting, som både Cecilie Thorslund og Mike Thomsen fremhæver, er at det sjældent er hunden, der er problemer med, men derimod ejeren.

Skal vi problemerne med hundebid til livs, kan vejen vel være at straffe ejeren føleligt - måske som hvis skaderne var opstået ved at ejeren selv øvede vold - hvis hunden uprovokeret bider et menneske.

Endnu bedre ville det være - nok et utopisk ønske - om alle hundeejere skulle demonstrere deres evne til at kontrollere deres hund, på samme måde som vi har kørekort til biler mv. Det er mit klare indtryk at for mange hundeejere er for dovne til at opdrage hunden ordentligt.

Min egen erfaring fra schæfere er, at det tager ca. 45 minutters daglig træning i mere end et år regelmæssig repetition at have TOTAL kontrol over en hund, så den, selv om den fx farter omkring på en mark med en flok andre hunde, kan kaldes hjem uden at tøve et sekund og fx kan dækkes af på 100 meters afstand med et klap eller fløjt og en håndbevægelse.

Endelig noget der IKKE er masse hysteri.

Skønt at se en saglig udtalelse der ikke bunder i hverken forkærlighed eller afsky for muskelhunde. Bare en ung kvinde der rent faktisk har sat sig ind i tingene :-) Jeg selv har muskelhund og folk er velkomne til at sige jeg kun er imod loven af den grund men nej. Jeg er opvokset med schæferhunde fra jeg var lille af. En blev skør grundet dårlig avl. En var meget dominant og åd mit lille gadekryds og forsøgte derefter at dræbe vores anden schæferhund. Jeg fik mine forældre til at få amerikansk bulldog efter det og min mor var noget skeptisk. Nu er den første død og hun har fået en ny amerikansk bulldog simpelthen fordi hun er forelsket i racen. Ingen af deres bulldog's har nogensinde bidt nogen.! Min mor er 63 år og kan sagtens styre hvad folk omtaler som dræberhunde. Ydermere har hun en lille fransk bulldog der er 23 cm. Høj og de to hunde elsker hinanden. Og den lille styre showet. Selvom det er udtalt at den slags hunde ikke kan bo med andre hunde uden det går galt. Men ja ja hvad ved jeg om de der dræberdyr som folk kalder dem. Alle de mennesker uden hund eller som sidder med en pekingeser på skødet er da meget klogere :-)

Det representative demokratis begrænsninger

Interessant artikel der viser et eksempel på det repræsentative demokratis begrænsninger eller principielle problem. Systemet er ikke det bedste men nok kun det mindst ringe.

Men med den historiske parallel antydes det jo, at problemet er tilstede i enhver kendt styreform, og åbner for det større perspektiv, at vi måske stadig render rundt med stenalderhjerner i et moderne samfund.

Et endnu videre perspektiv er spørgsmålet: Er mennesket overhovedet et rationelt væsen; er vi styret af fornuft eller er vi styret af følelser og impulser? Eller rettere: Hvordan er vægtningen mellem fornuft og følelser/impulser? Er den 80/20, 50/50 eller 20/80? Eller?

"De 13 racer af muskelhunde –

"De 13 racer af muskelhunde – med Pitbull terrier og Amerikansk staffordshire terrier (Amstaff) som de mest kendte – tegner sig kun for 6 procent af de 5.000 hundebid, som årligt bliver registreret i Danmark. Til sammenligning står schæfere, rottweilere og gravhunde for i alt 78 procent."
Hvorfra kommer de tal? Mig bekendt er der ikke bidstatistik fordelt på racer. Men måske en hemmelig, som Cecilie har fundet. Hvor står det?

registrerede hundebid

Før jeg kommenterer, vil jeg gerne præcisere, at jeg er imod forbudet af 13 hunderacer og fortaler af hundekørekort.
Pkt 1 omhandler antal af registrerede hundebid. En sådan statestik skal man - efter min mening - altid tage med forbehold, da antallet af de forskellige racer og for den sags skyld også blandingshunde er meget udefinerbart. F.eks. er der nok mange flere schæfere, rottweilere og gravhunde registrerede i DK end de 13 nu forbudte racer. Så hvis man skal lave en brugbar statestik, bør man taget forholdet mellem antallet af de givne racer med i betragtning. Derefter kan man sætte det op imod antallet af registrerede hundebid. Samtidig bør man nok også overveje, at politiets hunde er schæferer og samlige bid også under træning givetvis bliver registreret af hensyn til forsikring. Derudover er der nok også en del "ulovlige" hunde, der ikke er registreret som det som den egentlige race, hvis den ville have hørt til under de 13. Fred være med det, hvis ellers der er en fornuftig "handler" i den anden ende af snoren.
Ellers en fornuftig argumentation mod den forhastede og totalt klodsede måde Justitsministeriet knaldede den lov ned over hovedet på os alle.
Hvad med Transportministeriet kom med et lovforslag om 13 forbudte biltyper, da de har skadet X antal personer pga, de kan accelerer og indbyde til farlig kørsel?
Bare en lidt pudsig sammenlignig, ik?

Ser det ud til at Cecilie Thorslund har muskelhund?

Men det gør det ikke!
Jeg kan bekræfte, at Cecilie Thorslund ikke har el. har haft muskelhund.
Gør det en forskel på argumentation og dokumentation?

Til Hans HB Thøgersen: Helt klart!

..ligesom politikere der foreslår nye skattelove i virkeligheden bare er for dumme til at snyde selv (og derfor vil ødelægge fornøjelsen for andre, mere begavede). Det skulle ikke undre mig om alle der opponerer mod noget som helst under dække af at have en eller anden slags "ekspertviden" også har et eller andet personligt motiv som effektivt bør nullificere enhvert kvalificeret udsagn fra pågældende. Man kan simpelthen ikke stole på nogen der ved noget som helst om hunde i denne her sammenhæng...og folk der ligefrem har klappet en, eller endnu værre; studeret dem videnskabeligt, er simpelthen de mest utroværdige overhoved!

Her i Danmark er vi nemlig stort set alle sammen - takket være vores allesammens Fogh Rasmussen - helt enige i at såkaldte "eksperter" er de sidste der skal spørges når handlekraftige politikere øjner en mulighed for at slå sig for brystet og rive en eller anden lille busk op med rode for at imponerer vælgerne. Personligt kunne jeg godt tænke mig at der snart var en eller anden slagkraftig politiker - sådan en med førnævnte Fogh Rasmussens evner til at få sort til at se hvidt ud - ville tage det logiske skridt og promovere en at omdøbe "videnssamfundet" til "signalsamfundet"(!).

Det er jo det vi reelt har, og så burde det ærlig talt også være en indlysende og logisk konsekvens at stoppe med at pøse gode penge ud over universiteterne. Det eneste disse "dræn i statskassen" producerer er jo viden, og eksperter har politikerne jo efterhånden lige så meget brug for, som du og jeg har for et firkantet hjul.

Ellers er Cecilie bare klogere end gennemsnittet

Alle med lidt forstand, kan jo se at den lov er helt ude i hampen.
Forbud har aldrig hjulpet, og kommer aldrig til at virke på noget som helst.
Slå ned på de folk som skaberne problemerne og lad resten være.
Bare fordi nogle idioter fucker op, skal det ikke gå udover os andre!

Og hvad sker der for at en skræmmekampagne i en agurketid, kan få vores politikkerer til at kortslutte ? det er TID TIL VALG!

Det er ikke hunden, men ejeren..

Det gør mig syg langt ind i sjælen når jeg høre folks patetiske argumenter for at forbyde visse hunderacer. Jeg mener personligt, at Cecilie rammer sømmet rent på hovedet med hendes undersøgelse. Problemet har aldrig været hundene, men dem der ejer dem!
Jeg har selv en rigtig god veninde, som ejer en Amstaff Terrier og han har ALDRIG angrebet nogen eller noget som helst!!! Tværtimod, så har jeg oplevet adskillige andre hunde af de "lovlige" racer, som i den grad var nogle aggressive bæster. Pointen er, som Cecilie selv forklarer, at det er absolut intet problem og gøre en kær lille Labrador til en aggressive "kamphund" - Det er alt sammen et spørgsmål om, hvad ejeren vil have sin hund til at være!

Det er sandt, at visse racer kræver mere i træning og opdragelse end andre hunde, men det gør jo ikke racen til en farlig en af slagsen!?
Som et lidt ekstremt eksempel til sammenligning, så kan fortalere af hundeloven jo passende spørge sig selv hvad det har hjulpet at forbyde mennesker der begår overfald og anden legemelig vold/kriminalitet?? De folk syntes da nok at fungere efter bedste velgående på daglig basis - Uanset hvad straffeloven siger..

For dem der måske har fået det indtryk, at jeg selv er ejer af en såkaldt muskelhund, så kan jeg oplyse at det er jeg ikke. Jeg er blot en af mange, som ikke mener hundeloven som den er nu, har noget validt argument for at eksistere.
Hvis de endelig vil gøre en indsats mod de uheldige episoder, der sker fra tid til anden med hunde, så må de gå ind og se på hvad man kan gøre for at afhjælpe situationen i hundens bagland. At eje en hund, uanset race, er et kæmpe ansvar for dens ejer og det er et ansvar ikke alle er i stand til at opfylde. Derfor lad dog de stakkels hunde være i fred og gør i stedet noget ved de ejere der ikke forstår eller magter deres ansvar som hunde ejere.

Med Venlig Hilsen

Mike Thomsen

 
TLF.+45 29728236 SKIBSTRUPVEJ 31 3140 ÅLSGÅRDE Add-To-TomTomTILFØJ TIL TOMTOM