TILMELD NYHEDSBREV

HISTORIEN I MUSICALEN

ANNIE er historien om en lille rødhåret pige, der som nyfødt bliver efterladt uden for et børnehjem i 30’ernes New York. Hun flygter fra børnehjemmet, som bestyres af den tyranniske og fordrukne Miss Hannigan (Ditte Gråbøl).

Efter mange eventyr i storbyens slum ender Annie i hjemmet hos den excentriske rigmand Oliver Warbucks (Ole Thestrup), der af PR-årsager ønsker at lade et forældreløst barn tilbringe julen hos sig. Annies ukuelige optimisme gør indtryk på Warbucks, som beslutter sig for at hjælpe hende med at finde sine forældre.

Men Miss Hannigans småkriminelle bror Rooster (Tomas Ambt Kofod) og hans veninde Lily (Julie Steincke) sætter alle slags intriger i gang for at få fingre i dusøren, som Warbucks udlover for at finde Annies forældre.

Rollen som Annie er ikke for småbørn – så at sige. Selvom det er en børnerolle, er der tale om en sangteknisk meget krævende rolle, som indeholder forestillingens to største hits: ”Maybe” og ”Tomorrow”. Tidligere har en meget ung Sarah Jessica Parker debuteret i rollen som Annie på Broadway, ligesom både Patricia Schumann og Amalie Dollerup har sunget den herhjemme. I denne forestilling er det Anna Aunbirk, Mira Balloli og Clara Rugaard der deles om rollen sammen med 26 børn.

Med sig på farten gennem New Yorks gader har Annie den omstrejfende hund Sandy, og derfor søgte teatret også en hund til denne rolle, som må betragtes som den mest berømte dyrerolle i en musical nogensinde. 


TLF.+45 29728236 SKIBSTRUPVEJ 31 3140 ÅLSGÅRDE Add-To-TomTomTILFØJ TIL TOMTOM